Der er mange risici forbundet med brugen af HFO i Arktis, herunder (1) trusler mod fødevaresikkerhed, levebrød og levevis i arktiske samfund; (2) risici for det arktiske havmiljø; (3) skadelige udledninger, som har negativ indflydelse på det lokale og globale klima; og (4) udledninger, der er skadelige for helbredet.
HFO truer fødevaresikkerheden, levebrød og de arktiske samfunds levevis:
Mange af lokalbefolkningeni det arktiske område er afhængige af havets ressourcer som primær fødekilde, bruger havressourcer som kilde til tøj og udstyr, som materiale til kunsthåndværk og til at støtte deres begrænsede kommercielle fiskeri-, jagt-, og økoturismeaktiviteter. Et HFO-udslip i Arktis vil få katastrofale følger for disse samfund og de ressourcer, de er afhængige af til deres ernæringsmæssige, kulturelle og økonomiske behov.
HFO udgør en risiko for det arktiske havmiljø:
Det er næsten umuligt at oprense HFO under arktiske forhold. Ikke alene emulgerer HFO på havoverfladen på grund af sin høje viskositet, men dispergeringsmidler, som nedbryder olie i mindre dråber, der lettere blandes med vand, er også forholdsvis ineffektive. [1] Desuden gøres konventionelle flydespærrer og overfladesugere, der typisk anvendes til at inddæmme og opsamle olieudslip, ineffektive ved tilstande med 10 procent dækning af is eller mere. Alle disse tekniske komplikationer forværres af de naturlige vanskeligheder, der findes i Arktis, herunder navigationsfarer såsom havis, mangel på infrastruktur, kraftige storme, kraftige vinde og sæsonbetonede perioder med 24-timers mørke.
Desuden har HFO-udslip akutte og langsigtede konsekvenser for livet i havet. De umiddelbare følgevirkninger af et HFO-udslip omfatter hypotermi og død blandt havfugle og havpattedyr som følge af HFO, der belægger eller klæber sig fast til deres pels eller fjer. [2] Bortset fra de ødelæggende akutte følgevirkninger et HFO-udslip vil have på et økosystem og dyrelivet i havet, viser undersøgelser af de langsigtede konsekvenser af et arktisk udslip, at olie kan forblive inden for det berørte område i mere end et årti og påvirke forskellige arters vækst og formeringsevne.[3] Disse påvirkninger sker på alle niveauer af det skrøbelige arktiske økosystem, hvor større rovdyr som hvidhvaler bliver direkte berørt af at komme i kontakt med olie i vand og sedimenter og indirekte ved at konsumere mindre, forurenet bytte. [4] Et årti efter et HFO-udslip i 2003 i det russiske Hvidehavet var kulbrinteforureningen i kystnært vand stadig 22 gange det russiske maksimalt tilladte forureningsniveau (MPC), og for mange arter på lavt trofisk niveau, såsom skrubber, var det stadig 10 gange højere end MPC. [5] I dette russiske eksempel er den lokale population af hvidhvaler faldet og har helt opgivet deres traditionelle kælvningsområder i området. [6]
Endelig producerer HFO en betydelig mængde spildevandsslam. Faktisk skal en til fem procent af den forbrugte brændstofmængde tømmes ud på land, forbrændes eller anvendes som brændstof efter yderligere behandling.[7] En undersøgelse viste, at skibsfarten i Barentshavet og Norskehavet producerer 13.000 tons fuelolieslam om året [8], mens brugen af mange alternative brændstoffer, såsom marine destillatbrændstoffer eller LNG, ikke resulterer i slamrester.
HFO producerer skadelige udledninger, der har en negativ effekt på det globale klima:
Brugen af HFO som brændstof giver skadelige og væsentligt højere udledninger af luftforurenende stoffer, herunder svovldioxid, kvælstofoxider, partikler og sod (black carbon (BC)), end andre skibsbrændstoffer.[9] Navnlig sod er en kritisk bidragyder til menneskeskabt global opvarmning, især i Arktis.[10]
Sod påvirker det arktiske klima gennem to forskellige mekanismer. For det første, når der er sodpartikler i luften, opvarmer de direkte den arktiske atmosfære ved at absorbere den indstråling fra solen, der ellers ville blive reflekteret til rummet.[11] For det andet, når der falder sod på lyse overflader, såsom arktisk sne og is, reducerer det den mængde sollys, der reflekteres tilbage i rummet. isse processer resulterer i tilbageholdelse af varme og bidrager i sidste ende til accelereret smeltning af arktisk sne og is.[12] En nyere undersøgelse viste, at sod, der udledes fra kilder i Arktis, har fem gange så stor opvarmningseffekt som den, der udledes på mellembreddegrader.[13]
HFO giver udledninger, der påvirker helbredet:
Udslip fra skibsfart udgør en akut og væsentlig risiko for vores helbred. Især har forureningskilder såsom partikler, sod, svovldioxid og nitrogenoxid været forbundet med en øget risiko for hjerte- og lungesygdomme samt for tidlig død.
[1] PEW (2010). Oil spill prevention and response in the U.S. Arctic Ocean: unexamined risks, unacceptable consequences (Forebyggelse af olieudslip og indsatsen i USA’s Arktiske Ocean: ubehandlede risici, uacceptable konsekvenser). Rapport bestilt af Pew Environment Group fra Nuka Research and Planning Group LLC og Pearson Consulting LLC, 137 pp. og WWF Verdensnaturfonden (2009). Not so fast: some progress in technology, but U.S. still ill-prepared for offshore development (Ikke så hurtigt: visse fremskridt af teknologier, men USA er stadig dårligt forberedt til offshore udvikling). Rapport bestilt af WWF Verdensnaturfonden fra Harvey Consulting LLC, 15pp. [2] Arctic Council, Arctic Marine Shipping Assessment 2009 Report, s. 139 (2009) (Rapport om vurdering af arktisk skibsfart), tilgængelig på http://www.pame.is/index.php/projects/arctic-marine-shipping/amsa. [3] Peterson, C. H., Long-Term Ecosystem Response to the Exxon Valdez Oil Spill (Langsigtet økosystemindsats efter Exxon Valdez -olieudslippet), 302 Science 5653, 2082–2086 (2003), tilgængelig på http://doi.org/10.1126/science.1084282. [4] Andrianov, V.V. et al., Long-Term Environmental Impact of an Oil Spill in the Southern Part of Onega Bay, the White Sea, (Langsigtet miljøpåvirkning af et olieudslip i den sydlige del af Onega-bugten, Hvidehavet) 42 Russian Journal of Marine Biology 3, 205-215 (2016). [5] Andrianov, V.V. et al., Long-Term Environmental Impact of an Oil Spill in the Southern Part of Onega Bay, the White Sea, (Langsigtet miljøpåvirkning af et olieudslip i den sydlige del af Onega-bugten, Hvidehavet) 42 Russian Journal of Marine Biology 3, 205-215 (2016). [6] Andrianov, V.V. et al., Long-Term Environmental Impact of an Oil Spill in the Southern Part of Onega Bay, the White Sea, (Langsigtet miljøpåvirkning af et olieudslip i den sydlige del af Onega-bugten, Hvidehavet) 42 Russian Journal of Marine Biology 3, 205-215 (2016).[7] [2] Arctic Council, Arctic Marine Shipping Assessment 2009 Report (Rapport om vurdering af arktisk skibsfart), s. 139 (2009), tilgængelig på http://www.pame.is/index.php/projects/arctic-marine-shipping/amsa.
[8] [2] Arctic Council, Arctic Marine Shipping Assessment 2009 Report (Rapport om vurdering af arktisk skibsfart), s. 139 (2009), tilgængelig på http://www.pame.is/index.php/projects/arctic-marine-shipping/amsa.
[9] Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Summary for Policy-Makers (Arktisk overvågnings- og evalueringsprogram, resumé til politiske beslutningstagere): Arctic Climate Issues 2015, Short-lived Climate Pollutants (Arktiske klimaproblemer 2015, flygtige klimaforandrende stoffer), s. 9 (2015).
[10] Bond T. C. et al., Bounding the Role of Black Carbon in the Climate System (Afgrænsning af sods rolle i klimasystemet): A scientific assessment (En videnskabelig vurdering), 118 Journal of Geophysical Research: Atmospheres 11, 5380-5552 (2013).
[11] Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) (Arktisk overvågnings- og evalueringsprogram), AMAP teknisk rapport nr. 4: The Impact of Black Carbon on Arctic Climate, s. 45 (Sods påvirkning af det arktiske klima) (2011).
[12] Azzara, A., Minjares, R., and Rutherford, D., Needs and Opportunities to Reduce Black Carbon Emissions from Maritime Shipping (Behov og muligheder for at reducere udledninger af sod fra skibsfart), International Council on Clean Transportation (2015).
[13] Sand, M. et al., Arctic Surface Temperature Change to Emissions of Black Carbon Within Arctic or Midlatitudes (Ændring af arktiske overfladetemperaturer grundet udledninger af sod på arktiske breddegrader eller mellembreddegrader), 118 Journal of Geophysical Research: Atmospheres 14 7788-7798 (2013).