Selv om udslip af enhver form for olie kan forårsage uoprettelige skader på miljøet, er de ultimative konsekvenser og risici ved et olieudslip i høj grad afhængig af den specifikke olies egenskaber. For eksempel har destillerede brændstoffer, såsom diesel, en tendens til at fordampe og opløses hurtigere end HFO og til ikke at emulgere på havoverfladen. [1] Omvendt viser HFO en stærk tendens til at størkne hurtigt og danne tjæreklumper i havområder. Dette resulterer ikke kun i en betydelig stigning i mængden af affald, der skal håndteres i tilfælde af udslip, men gør også HFO mere tungtnedbrydeligt i miljøet.[2] For eksempel har en undersøgelse bestilt af Arktisk Råd fastslået, at mens 90 procent af HFO forbliver i havet efter 20 dage, kan dieselolie nedbrydes helt på så lidt som tre dage.[3]
De fleste flydende karbonhydrider, såsom destillatbrændstof, har en tendens til at sprede sig til en olieplet hen over vandoverfladen. [4] Denne kvalitet gør det muligt for olieindvindingsteams at opdage og spore et udslip gennem luftobservationer. På den anden side kan der på grund af manglen på “lettere” forbindelser i HFO ikke ses et skær på havoverfladen, der kan hjælpe med påvisning af et HFO-udslip.[5]
Endvidere er HFO typisk ikke så flydende som destillatbrændstof og kan ikke flyde på havoverfladen. De langsigtede konsekvenser af nedsunken olie er meget komplekse, men kan omfatte inkorporering af olie i havet og kystnære aflejringer. Selvom olien kan være sunket i årevis, bliver den ikke altid ved med at være under vandet. Et godt eksempel på de udfordringer, der er forbundet med opdrift af et HFO-udslip, er det svenske fartøj THUNTANK. I december 1986 gik THUNTANK på grund i hårdt vejr og spildte HFO i Østersøen. Da HFO’en blev spildt, var den tættere end det omgivende vand og sank til bunds. Men da vandtemperaturen steg i sommermånederne, blev olien opvarmet, blev mere flydende og let, og flød til sidst igen op til overfladen. Den igen flydende HFO blev gentagne gange skyllet i land i løbet af somrene 1987, 1989, 1990 og 1991 og var årsag til, at kystlinjen gentagne gange blev dækket af tyk olie.
Alt i alt viser eksemplet fra THUNTANK, at et HFO-udslip kan være utroligt vanskeligt at oprense på grund af HFO’s tyktflydende karakter samt dets persistens i havet og kystnære miljøer.
[1] Det Norske Veritas, Heavy fuel in the Arctic (Tung fuel i Arktis) (Phase 1), Report No./DNV Reg No.: 2011-0053/ 12RJ7IW-4 Rev 00, 2011-01-18, s. 38 (2011). [2]Deere-Jones, T., Ecological, Economic and Social Impacts of Marine/Coastal Spills of Fuel Oils (Refinery Residuals), at 7 (2016) (Miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af hav-/kystudslip af brændselsolier (raffinaderi-residualer). [3] Det Norske Veritas, Heavy fuel in the Arctic (Tung fuel i Arktis) (Phase 1), Report No./DNV Reg No.: 2011-0053/ 12RJ7IW-4 Rev 00, 2011-01-18, at 38-39 (2011). [4]Deere-Jones, T., Ecological, Economic and Social Impacts of Marine/Coastal Spills of Fuel Oils (Refinery Residuals), at 7 (2016) (Miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af hav-/kystudslip af brændselsolier (raffinaderi-residualer). [5]Deere-Jones, T., Ecological, Economic and Social Impacts of Marine/Coastal Spills of Fuel Oils (Refinery Residuals), at 7 (2016) (Miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af hav-/kystudslip af brændselsolier (raffinaderi-residualer).